Bløde, uldne ord.

Nogle ord er præcis så mulebløde og dvælende og rare, som de skal være, når man påhusker, hvad de betyder. At blunde. Dase. Døse. Slumre. Ord, som tydeligvis småsover i tæpper og fred og ro. Den slags ord kan jeg lide.

Hvad jeg til gengæld ikke bryder mig om er ækle impossante effektiviseringsord, som forsøger at overtage den slags gode udtryks plads. Power napping. For eksempel. Ad, det lyder så skarpt som en lommelygte i øjnene, når man lige lå og drømte. 

Den slags udtryksimperialisme vil jeg altid sætte mig imod. 

Apropos gode, truede ord: Se her Politikens liste over de 43 ord, som er i fare ved at uddø, fordi de ikke bliver brugt tilstrækkeligt. Jeg synes hellere, vi skal sige kålhøgen og kanalje end power napping og raw food. For nu at være konservativ på den bløde måde.