mandag den 1. februar 2010

Åh Margo.

Det er vist bedst for os allesammen, hvis vi tager ind og ser fotoudstilling med Margo Ovcharenko (og Evgeny Mokhorev). Se mig i øjnene (ny russisk fotografi).  På Fotografisk Center, i København.

Hvorfor?

Derfor, nemlig. Billederne er fra pigens flickr. Jeg kan godt lide vild blanding af slammet Vice-fotografi og guldaldermaleri, skære og mudrede farver. Og godt lys, skrabede scener, mørkt hår og lys hud.

søndag den 31. januar 2010

Kultur-count for januari.

Læst:
Günther Grass: Bliktrommen
Marjane Satrapi: Persepolis
Primo Levi: Hvis dette er et menneske
Almudena Grandes: Lulu
Gabriel Garcia Marquez: 100 års Ensomhed

Set:
Annie Hall i Cinemateket
Skatteøen &
Hvis dette er et menneske i teatret

Hørt:
Saint Etienne
Ra Ra Riot
The Go! Team
Scout Niblett

Dannelse? I has it.

I dag har været god og helt stilfærdig søndag. Rystede dyner og vattæppe, satte Charlotte Gainsbourg-plade på og skruede helt ned på hviskeniveau, og fik verdenshistoriens bedste middagslur. I morgen er ferien slut og så skal jeg ellers vaklecykle ad isbelagte veje til grimme, dejlige KUA og drikke kaffe og læse bøger med søde litterater.
God sidste vintermåned, alle!

fredag den 29. januar 2010

Hvor dør der dog mange af de gode for tiden...

 

Lige for et par dage siden døde J. D. Salinger. Og det er trist, selvom han blev OK gammel og måske havde det helt fint i sin alderdom (ingen ved det; mystiske mand). Jeg synes edderbroderme, at det er sørgeligt, at han er holdt op med at ånde. Både som bog- og forfatternørdende litterat, men særligt som en af de læsende youngsters, der først fik det rigtigt bittersødt og fantastisk med at være teenager, da Holden Caulfield (fra Catcher in the Rye) kom muggende ind i deres liv.
(Jeg var ved at dø af glæde i den passage, hvor Holden bitcher over, at hans skolekammerater ikke kan finde ud af at sætte komma, mens han kan, og at de dertil er så idiotiske at tro, at det er derfor, han får bedre karakterer, når han i virkeligheden bare er hævet flere niveauer over dem. Se, det kunne jeg identificere mig med. Ungdommeligt hovmod er ren sex). 
Håber der findes en særlig forfatterhimmel, hvor alle de store sidder i gigantiske lænestole, ryger piber, småskændes, tyller kaffe og konkurrerer på, hvem der skrev den største klassiker eller begik det vildeste selvmord. 

torsdag den 28. januar 2010

Når det bliver tøvejr kommer der også sød popmusik.

Juhu! Jeg havde helt glemt, at jeg udover at glæde mig til foråret, også skal glæde mig til to smadderfine arrangementer med musik, der gør én let om hjertet.

Copenhagen Popfest, 16.-18. april, Råhuset i KBH V.

Pop Revo, 30. april-1. maj, Voxhall i Århus.

Der er længe til, men så er der forhåbentligt også tid til, at de kan få hentet en masse søde bands til at spille.
Og nogle klichéer er bare i orden og skal værnes om, for eksempel sukret-sød indiepop og sweatre og anorakker og forår og holden i hånd og te og vinyler og notesbøger og tusind andre ting, som jeg vil fastholde min barnlige forelskelse i, ligegyldigt hvor mange år ældre end 17, jeg bliver. Yo.

P.S. Og med "te" mener jeg kaffe. Men ellers.

onsdag den 20. januar 2010

Vær din egen kæreste.

Hm. Kender I det? Fra dag til dag & alt i alt er jeg fuldt ud tilfreds med ikke at være i et parforhold; jeg synes det er storartet at være alene og skubbe det dér med en eneste ene foran mig ud i horisonten. Men en gang i mellem prikker det alligevel til mig, at det ville være rart med én.
For eksempel her i morges. Hvor jeg lavede himmerigs-morgenmad, med hjemmebagt rugbrød, spejlæg, youghurt med havregryn og rosiner (i lag, i glas, smadder professionelt), æblebåde & (absurd dyre, afsindigt lækre) kirsebær. Og anrettede det noget så nydeligt, og bar det ind på mit værelse, og ... suk. Så var der ingen til at klappe i hænderne over mit morgenoverskud. For det var bare til mig selv. Det ville ikke være helt dumt med én at dele morgenmad med - den ene, sjældne gang, jeg gider at gøre noget ud af det, forstås. De andre dage vil jeg have min sorte kaffe & fejlernæring for mig selv.
Det samme gælder søndage. Ih, det er kul under min søndagsdepression at vågne op med tømmermænd, hen ad middagstid, og der er helt sikkert gråvejr eller regn eller sne eller blæsen uden for. Og jeg tænker - inden jeg vender mig om og beslutter at sove videre - at det ville være skæppeskønt at ligge i arm med én, og se film hele dagen. Så ja, det er for vildt at være rå og independent woman og alt det jazz, men nogle gange virker gedigen, småborgerlig kærestehygge også som toppen af poppen.

Men som sagt. Det er bare lidt bittert drys oven på den dødlækre flødekage, som ellers er min tilværelse. Og indtil videre passer det mig ganz OK at være i et forhold med mig selv, at lave mig selv god mad og ikke skulle dele min hovedpude med nogen. Håber også I er glade i dag, med eller uden hjertenskære.

søndag den 17. januar 2010

Flad som en pandekage og flad som en fregne.

Nu hjemkommet fra min (meget Gilmore Girls) aftale om søndagsfrokost med bedsteforældrene i Hellerup. Jemini, jeg er blevet forkælet, med provencalsk æble-og-mirabelle-tærte og flødeskum, kylling i druesauce,  nøddeis og kaffe med varmmælk. Og hygge og søndagsTV. Min franske spise-bibel siger, at det er okay at gå amok i god mad, så skal man bare være sund bagefter. Meget. Og længe. Det håber jeg holder.

Man kan have fregner på øjnene, inde i regnbuehinden. Asiatisk og indiansk hår er glat, fordi hårstråene er runde, så de kan ligge på hinanden ordentligt og pænt; lidt ligesom stakke af fældede træstammer hjemme i skoven, forestiller jeg mig. Øjenfarve er arvelig, men ikke liniært. Brune øjne vinder over blå, som vinder over grønne, som vinder over grå. Alle vinder over violette, det har næsten ingen - men Elizabeth Taylor har, så endnu er de ikke uddøde. Mine øjne er grå med gule pletter, hvilket faktisk er meget almindeligt, men på afstand ser de bare blå ud. Vellushår er de små, fine hår, der dækker hele menneskekroppen. Terminalhår er længere og tættere, som i øjenbryn, overskæg og hovedhår. Mine hårstrå er ovale og europæiske, det betyder, at de bølger, i stedet for at ligge sig lige oven på hinanden. Afrikanske, krøllede hårstrå er elipseformede - jeg er ikke sikker på forskellen mellen en oval og en elipse, måske er den så flydende som mellem en bølge og en krølle. Øjenfarve og hårfarve er bestemt af melaninkoncentration, og fregner er samlede pletter af melanin, og fregne hedder også ephilis. Fregner minder mig om de små, brunbrændte pletter på pandekager, og jeg ville ønske, jeg havde nogle.




torsdag den 14. januar 2010

A room with a view. Ville være ace.

Æv, æv, æv. Jeg skulle måske være flyttet til Nørrebro i næste måned, men det gik alligevel ikke. Surt, men sådan kan det gå, boligmarkedet i København har alle dage været fierce.

Men et lille shout-out: hvis nogen kender til noget ledigt i København, som er OK centralt og ikke absurd dyrt, hvor der mangles en sød og rar lejerinde, så husk endelig på, at jeg findes. Så er I søde.

Ellers er livet rart og godt ved mig. Jeg har allerede læst tre bøger fra næste semesters pensum: Bliktrommen, Hvis dette er et menneske og Persepolis. Persepolis er alt for vild, jeg havde glemt, hvor vidunderlige tegneserier kan være, når de for alvor vil det. Desuden misbruger jeg det lokale biblo alt, alt for groft: for tiden har jeg hjemlånt 26 cd'er. Mums-mums. Og så har jeg været super kikset og lånt en af de super kiksede slanke&selvhjælpsbøger, man helst skal foragte, Franske kvinder bliver ikke fede. Fordi. Ja. Det er naturligvis under al kritik, men nu vil jeg altså se, om det virker at spise grovlækker fransk mad, og alligevel tabe sig.

Bliver det mon snart forår?